Bosted efter paragraf 43, for børn og unge i alderen 7 – 18 år
Botilbud og bosted for unge i Aalborg, Nordjylland efter paragraf 43. Fønix lægger stor vægt på at skabe et omsorgsfuldt bosted for unge, med anerkendende samt udfordrende miljø for hvert enkelt barn/ung. Personalet er uddannet til at skabe gode, udviklingsstøttende og bæredygtige relationer til børnene/de unge.
En udviklingsstøttende relation er kendetegnet ved, at den voksne er anerkendende, samhørighedsskabende, merkompetent og udfordrende i sin relationelle tilgang. Den voksne skal kunne agere som en medspillende modspiller, der gennem anerkendelse når ind til barnet/den unge. Dette fører til udvikling af mere hensigtsmæssige tanke- og mestringsmønstre, især i tilfælde af negative tankemønstre og uhensigtsmæssige mestringsstrategier.
Alle børn/unge vil, uagtet diagnose og/eller udfordringer, møde et struktureret og lærende miljø, hvor der er fokus på belastningsbalancen ved, at krav altid tilpasses ressourcer således, at der ikke opbygges frustration.
På Fønix har vi et stort fokus på trivsel, skolegang og fritidsaktiviteter. Børnene/de unge er ved indflytning ofte i mistrivsel, har skolevægring og et begrænset fritidsliv. Forskning peger på, at f.eks. børn/unge der får en afgangseksamen, klarer sig væsentlig bedre på en række parametre end dem, der ikke får en afgangseksamen. Ligeledes ved man, at en øget trivsel går gennem udviklingsstøttende fællesskaber, hvorfor vi har opbygget et godt netværk lokalt med eks. Fodboldklubber, bokseklubber, skydeklub og flere andre fritidstilbud i lokalområdet. De første gange et barn/en ung skal til en fritidsaktivitet har denne altid følgeskab af en voksen.
Afdelinger:
Alle vores afdelinger er godkendt efter paragraf 43.
Tranegården, Godrum 2, 9460 Brovst
OS21, Oversøen 21, 9460 Brovst
OS23, Oversøen 23, 9460 Brovst
T71, Tranumvej 71, 9460 Brovst
Sneppen, Sneppevej 6, 9440 Aabybro (16-25 år, inkl. paragraf 114 og 107)