Bosted for unge efter paragraf 66 i Aalborg, Nordjylland

Bosted efter paragraf 66, for børn og unge  i alderen 7 – 18 år

Fønix lægger stor vægt på at skabe et omsorgsfuldt bosted for unge, med anerkendende samt udfordrende miljø for hvert enkelt barn/ung. Personalet er uddannet til at skabe gode, udviklingsstøttende og bæredygtige relationer til børnene/de unge.

En udviklingsstøttende relation er kendetegnet ved, at den voksne er anerkendende, samhørighedsskabende, merkompetent og udfordrende i sin relationelle tilgang. Den voksne skal kunne agere som en medspillende modspiller, der gennem anerkendelse når ind til barnet/den unge. Dette fører til udvikling af mere hensigtsmæssige tanke- og mestringsmønstre, især i tilfælde af negative tankemønstre og uhensigtsmæssige mestringsstrategier.

Alle børn/unge vil, uagtet diagnose og/eller udfordringer, møde et struktureret og lærende miljø, hvor der er fokus på belastningsbalancen ved, at krav altid tilpasses ressourcer således, at der ikke opbygges frustration.

På Fønix har vi et stort fokus på trivsel, skolegang og fritidsaktiviteter. Børnene/de unge er ved indflytning ofte i mistrivsel, har skolevægring og et begrænset fritidsliv. Forskning peger på, at f.eks. børn/unge der får en afgangseksamen, klarer sig væsentlig bedre på en række parametre end dem, der ikke får en afgangseksamen. Ligeledes ved man, at en øget trivsel går gennem udviklingsstøttende fællesskaber, hvorfor vi har opbygget et godt netværk lokalt med eks. Fodboldklubber, bokseklubber, skydeklub og flere andre fritidstilbud i lokalområdet. De første gange et barn/en ung skal til en fritidsaktivitet har denne altid følgeskab af en voksen.

Afdelinger:

Alle vores afdelinger er godkendt efter paragraf 66.

Tranegråden, Godrum.

Denne afdeling har fem pladser. Afdelingen er beliggende med kort afstand til Tranum by, hvor der er idrætsanlæg, skaterbane, skovlegeplads og gåruter i det skønne område i Fosdalen.

Tranegaarden, Oversøen 21.

Denne afdeling har fire pladser. Afdelingen er beliggende i et naturskønt område og tæt på både Brovst og Tranum, hvor der er afgang til forskellige idrætsfaciliteter, ungdomsklub, skaterbane og multibane.

Tranegaarden, Oversøen 23.

Denne afdeling har seks pladser. Afdelingen er beliggende i et naturskønt område og tæt på både Brovst og Tranum, hvor der er afgang til forskellige idrætsfaciliteter, ungdomsklub, skaterbane og multibane. Der er på afdelingen eget motionscenter, som kan benyttes af alle borgere, som bor på Fønix.

Kontakt os og lad os tage en uforpligtende snak

Vi sidder klar til at besvare ethvert spørgsmål, du måtte have, som du ikke får besvaret her på hjemmesiden. Så tøv ikke med at ringe eller skrive til os. Kontakt os i dag på telefon
(+45) 98 23 55 66 eller mail info@fonixvv.dk. Vi ser frem til at høre fra dig.

Kontakt os i dag

(+45) 98 23 55 66
info@fonixvv.dk